Kranio Sakral Terapi

Også kaldet kst i daglig tale.


Kranio Sakral Terapi (KST) er en blid og nænsom form for afspænding med dybdegående virkning til naturlig genoprettelse af skævheder, der belaster centralnervesystemet. Dette har stor betydning for vores velbefindende og for vores helbred.

Rent praktisk består KST af forskellige manuelle teknikker, der alle har det "blide" tryk til fælles. Det er altså en meget let hånd som kroppen møder.

Kranio Sakral Terapi udspringer af Osteopatien, som er en del af lægestudiet i USA. Det var Dr. William Sutherland i 1920'erne der opdagede, at kranieknoglerne kunne bevæge sig og at hjernevæsken (cerebrospinalvæsken) havde en cirkulation ned gennem ryggen og tilbage igennem ventriklerne i hjernen. Han opdagede også at ved at udsætte de enkelte kranieknogler for en restriktion kunne han påvirke hele kroppen både fysisk og psykisk. Det blev starten på det der senere blev til Kranio Sakral Terapien. I 1976 etablerede Dr. Upledger den første KST undervisning som ikke var for læger eller osteopater.

KST systemet består af kraniet, rygsøjlen og korsbenet. Herunder hører også ansigtet, hjernen, membranerne, hjernevæsken (cerebrospinalvæsken) og centralnervesystemet og under sidstnævnte også kranienerverne. Det er alt det man arbejder med i KST sammen med KST rytmen som er hjernevæskens cirkulation. KST rytmen kan vurderes og give et billede af de fysiske strukturer og klientens tilstand ligenu og her.

Alle knogler bevæger sig og hver enkelt knogle har sit eget bevægelses mønster. Dette er udtryk for en vis fleksibilitet i vores knogler og imellem vores knogler, så vi ikke går i stykker når vi falder, kører galt osv. Hvis ikke der var denne fleksibilitet knoglerne indbyrdes ville vi ikke overleve det mindste lille slag. Når man kender knoglernes bevægelsesmønstre, så kan man også finde ud af, hvor der ligger restriktioner og dermed kan man specifikt gå ind og behandle disse.