Bindevævsmassage
Der findes bindevæv overalt i kroppen. Der er bindevæv rundt om muskler og sener til at
støtte og “smøre” muskelbevægelserne. Der er bindevæv rundt om knogler, nerver, blodkar,
indre organer osv. Huden består også af bindevæv. Bindevævet danner således en hel, sammenhængende
struktur, der er meget vigtig for kroppens form og funktion.
Spændinger i bindevævet gør ondt, og det hæmmer musklernes bevægelser, eller får dig til at
bruge musklerne forkert. På denne måde kan skabes skævheder og vrid i kroppen som igen
kan føre til f.eks. ryg- og lændeproblemer.
Ved bindevævsmassage løsnes de spændinger der skaber skævhederne, og kroppen bringes
tilbage i en balance hvor den fungerer optimalt.
Ved bindevævsmassage frigøres spændinger imellem de forskellige hudlag og bindevævet.
Ligeledes frigøres der affaldsstoffer. Bindevævsmassage løsner op, øger blodcirkulationen og
hjælper til at give en større udrensning af væske og affaldsstoffer.
Bindevævsmassage giver en dyb fysisk afspænding og velvære og har indvirkning på det autonome
nervesystem. Spændinger er også en binding af energi og resourcer, så klienten vil
opleve en dyb afslapning og en lethed i kroppen.
Med bindevævsmassage og kranio sakral terapi kan man give kroppen de bedste muligheder
for at løse de problemer den har. Sammensætningen af de to former giver terapeuten mulighed
for at rette skævheder og genoprette den naturlige balance i kroppen. Man får hermed
en behandling som tager sig af hele kroppen og ikke kun dele heraf.