Hvem møder du her

Mit navn er Kirstine Ørum og det er mig I møder her i klinikken. På denne side har jeg valgt at skrive lidt om mine tanker og min baggrund for at arbejde med det jeg gør.

Jeg har en naturlig tilgang til arbejdet med kroppen, da jeg selv har haft stor glæde af kraniosakral terapi og mærket den fantastiske effekt på egen krop. Dette dannede baggrund for at begynde uddannelsen. Hurtigt fandt jeg ud af at jeg havde rigtig gode evner for at bruge mine hænder og tilmed "lytte" med dem. Det blev min passion.

Et fint samarbejde
Jeg arbejder altid med en vis ydmyghed i forhold til behandlingen og hvad den sætter i gang i kroppen. Der er ingen som ved hvad der sker lige netop i din krop. Alle er meget forskellige og modtager også forskelligt. Det er således et fint samarbejde mellem klienten og mig som terapeuten. 

RAB godkendelse
Jeg ser kraniosakral terapi/organmassage som værende en komplementær behandlingsform til det etablerede system. Jeg ønsker i høj grad at være med til at samarbejde med det etablerede system og har derfor også dygtiggjort mig, så jeg kan tale ”samme sprog” som man gør her. Jeg har fundet ud af at det er en stor fordel i mine enkelte klientsager. Derfor har det været vigtigt for mig at blive RAB godkendt, da det er med til at sikre klienten, at man som behandler har et minimum af uddannelse indenfor sit felt og dernæst også indenfor sygdomslære, anatomi og fysiologi, samt psykologi. Men også fordi det giver mig en bredere forståelse overfor klienternes historie og problemer de kommer med. Jeg kan leve op til forsikringsselskabernes krav om RAB, journalskrivning og uddannelse. Tal altid med dit forsikringsselskab om de giver til dette.

Erfaring
Jeg tilstræber altid at holde et etisk og moralsk højt niveau og er min tavshedspligt bevidst. Jeg holder mig altid up to date med hvad der sker indenfor mit felt og videreudvikler hele tiden. 
Jeg har arbejdet rigtigt meget og intenst med kraniosakral terapien og organmasssagen igennem årene både under og efter uddannelserne. Jeg har haft mange forskelligartede klient ”opgaver” i mine hænder og har derigennem opbygget en stor erfaring, så jeg skulle mene at jeg er godt rustet. På den anden side er jeg ikke bange for at melde ud, hvis jeg føler at jeg ikke kan hjælpe.

Hvis bare kroppen får lov...
Når jeg skriver kroppen, mener jeg det hele. Det er altså ikke bare fra hovedet og nedad. Jeg tror meget på at kroppen er en dynamisk selvoprettende organisme, bare den får mulighederne for det. Hvis den er fyldt med stress eller smerte er det svært at genoprette noget som helst. Jeg vil gerne give kroppen muligheden for finde balancen. Derfor arbejder jeg altid med kroppen som en helhed og der er i virkeligheden ikke noget som ikke er med her. Alt er med.

Derfor har jeg også oplevet klienter med psykiske og følelsesmæssige problemer søge hjælp i kranio sakral terapien.