Supervision:

Jeg har efterhånden nogle timer på bagen i kranio sakral terapi og en af mine absolutte styrker er at jeg er sensitiv og sansende. Sådan har det altid været. Jeg har altid været god til at mærke og i mit arbejde i klinikken har jeg særligt gode lyttende hænder. 

Jeg har tit hjulpet mine kollegaer med "at mærke" og flere af dem har tit sagt til mig, hvorfor jeg ikke tilbyder det i klinikken. Det gør jeg så, men det er altid tilrettelagt udfra hvad du har brug for. Så kontakt mig og fortæl mig hvad du gerne vil fin tune. 

Hvis du er mekanisk kranio sakral terapeut er det en rigtig god idé at kunne mærke det væv man arbejder med. Du skal kunne mærke forskel på knogle, muskel, eller fascier. Det er en typisk fejl at tro man er på temporal knoglerne, men i virkeligheden er man der ikke helt fordi man kun har kontakt til musklerne. Det kan også være hele sansearbejdet med at mærke KST rytmen og udfra denne fortælle om de restriktioner der ligger i f.eks. rygsøjlen eller kroppen generelt. Der kan fin tunes i dette sansearbejde igennem et helt liv. 

Det kan være før eksamen eller fordi man har et særligt problem i klinikken. Det kan være man f.eks. ikke har tid til at tage på kursus hos en af de etablerede skoler eller at det er noget, som man har brug for én til én vejledning i lige nu og her. 

Jeg anbefaler til hver en tid at gå til en af de etablerede skoler for supervision og kursus, det skal der ikke herske tvivl om. 

Så når jeg vælger at tilbyde dette i min klinik er det ikke fordi jeg føler mig bedre vidende, eller dygtigere osv.. faktisk har det ikke noget med det at gøre for det handler ikke om det. Men jeg har en medfødt og tillært træning i dette sansearbejde som jeg kun ydmygt kan prøve at give videre til fordel for os allesammen og ikke mindst vores klienter.

Ellers kan jeg også varmt anbefale at tage en biodynamisk kranio sakral uddannelse for at blive bedre til at bruge sansearbejdet men også for at forstå noget af alt det andet du mærker i kroppen, som der ikke er ord for i det mekaniske kranio sakral terapi.

600kr pr. time

kontakt mig gerne for en snak om det hele :)